ART PRINT - Beaver - CHOOSE SIZE

Bæveren lever der, hvor der er tilknytning til ferskvand, men holder også til ved søer og vandløb. Føden består udelukkende af planter. Barken fra løvtræer er den primære fødekilde i vinterhalvåret mens blade, skud, knopper og småkviste er på menukortet i sommerhalvåret. 

Bævere er aktive om natten og har sine mest aktive timer fra solnedgang til tidlig morgen. Dog kan bæveren godt være aktiv om dagen, men dette sker kun i helt uforstyrrede områder. 

Om efteråret fælder bæveren træer til sit vinterforråd. Dette gør den med sine rodåbne fortænder, som slides i takt med deres brug. Dyret sover ikke vintersøvn, men aktivitetsniveauet nedsættes betydeligt. 

Bæverens bo består af kviste, grene og mudder. Boet er altid dækket af vand, for at undgå rovdyrenes indtræden. Hvis vandstanden er lav foran boet, bygger bæveren vlot dæmninger, så vandstanden nemt reguleres. 

En bævers typiske kendetegn er dens lille hoved, små ører, brede næse og ensfarvede pels der varierer fra gråbrun til sortbrun. Gnaverens krop er rund og benene korte. Halen er nøgen med skællet hud. 

En fuldvoksen bæver vejer mellem 15 og 35 kg. Kropslængden er mellem 95 og 135 cm. Halen måler mellem 25 og 37 cm og er omkring 20 cm bred. 

Bæveren er en stabil dykker. Øjnene har gennemsigtige membraner, som lukker i, når dyret opholder sig under vand og som  iøvrigt forhindrer snavs. Bæveren optager 75 procent af luftens ilt i lungerne, hvilket gør den i stand til at opholde sig omkring 15 minutter under vand. Gnaveren har svømmehud på bagfødderne, som hjælper til hurtigere at kunne komme væk fra fjender. 

Efter 2 år vil bæveren være kønsmoden og parringen vil finde sted i januar og februar. Når ungerne fødes i foråret, er de ved fødslen fuldt udviklede, men opholder sig i bæverboet. Familien forlades først, når ungerne er blevet kønsmodne. Bæveren er altså en sandt familiedyr, bestående af et forældrepar, unger fra sidste år og som regel et nyt kuld. 

Vidste du, at bæveren er Europas største gnaver?