MIN LILLE BYHAVE

Havekunst og billedkunst hånd i hånd

Det er ikke størrelsen, der gør det. Selv i en lille byhave, som den, multikunstner Nina Ferlov ejer i hjertet af det gamle Middelfart, er der nok at fortælle om. Det handler om øjnene, der ser, og set gennem Nina Ferlovs øjne åbnes sanserne for det nære. 

Nina Ferlov kaldes ofte akvarellens mester. Hvorfor forstår man med denne smukke bog i hånden, en kærlighedserklæring til planterne i kunstnerens egen have og en hyldest til årstidernes vekslen. 

Med sin sjældne sans for detaljer og farvekomposition har Nina Ferlov portrætteret planterne i sin lille byhave en for en gennem et kalenderår. Hun har et personligt forhold til dem alle og ved, hvordan de fandt vej til Søndergade 8. Porcelænsblomsten, for eksempel, som hun egentlig ikke brød sig om... "men da jeg fik en porcelænsblomst af en veninde, måtte den have plads i haven. Min holdning ændrede sig, da den begyndte at blomstre, og jeg fik lyst til at male den" fortæller hun i bogen. 

Nina Ferlov er også stoftrykker, tekstildesigner og billedkunstner.


Hardcover, 192 sider.
Måler: 26x18 cm.

371.50 SEK  Incl. Moms
( 297.20 SEK  Excl. Moms )
Modell: 9788793159761

Beskrivelse
Reviews
spacer