Sølilje - KUNSTPRINT - VÆLG STØRRELSE

Søliljer er en meget gammel dyregruppe, der kendes helt tilbage fra Kambriumtiden. De har altid været talrige i jordens have, hvor de kunne danne hele "skove" på havbunden og blive flere meter høje. Det er typisk stykker af stilken fra dem, man finder som fossiler, da den er meget massiv, og de enkelte kalkplader i den har siddet ret godt sammen. Stykker af søliljestilke er meget nemme at genkende, da de er femkantede til runde i tværsnit og har en karakteristisk femdelt indre struktur. Armene og "koppen" finder man kun meget sjældent stykker af. 

De forstenede søliljer man finder i Danmark, stammer hovedsagelig fra Kridt- eller Paleocæn-tiden, men de kan også findes i Ølandskalken helt tilbage fra Ordovicium og Silurtiden. 

På dette kunstprint ses dekorative søliljer med søstjerne og søpindsvin. 
Lykke Bianca står for de vellignende og flotte illustrationer til kunstprintet.


Kunstprintet printes på mat og kraftigt kvalitetspapir fra husets egen printer. 
Størrelserne A4 og A3 leveres enkeltpakket og fladt i bionedbrydelig cellofan. Prints fra A2 og større størrelser rulles med silkepapir omkring og leveres i trekantet paprør med flot sølvprint. 

Eksklusiv ramme - kan tilkøbes

Pris fra
99,00 DKK  m/Moms
( 79,20 DKK  u/Moms )
Model/varenr.: 40-A4108
Beskrivelse
Reviews
spacer