ART PRINT - Amaryllis rose/bordeaux - CHOOSE SIZE

Beautiful Amaryllis art print. 

Printed from our own printing machine in high quality on mat paper. 
Choose size in the menu below. 

Sold without frame - can be bought separately. 

Price from
99,00 DKK  Incl. VAT
( 79,20 DKK  Excl. VAT )
Model: 5711612036596
Beskrivelse

Amaryllis må være den mest imponerende blomst. Og netop imponerende, der er ingen rafinnementer at fordybe sig i, kun benovelse og beundring. Kødfuld og perlemorsskinnende, på stilke som trodser enhver fysisk lov. Vi køber dem i titusindvis hvert efterår, og specielt til jul.

Man køber dem i den helt sære tilstand, hvor et enormt struttende løg er ved at sprække under presset fra én eller flere blomsterstilke på vej op. Man venter, og efter ugers venten brækker knoppen, som nu befinder sig i op til en meters højde, og de nærmest sjofle blomster folder sig ud over nogle dage. De flotte eksemplarer har fire blomster, og blomsten hed da også »de fire verdenshjørner« før i tiden. Hvis man er heldig, og løget er stort, får man 2 eller 3 blomsterstilke på hvert løg. Efterhånden kommer de lange blade, nogen gange samtidig, men som regel først efter blomsterne. Det er noget af en forestilling.

Der findes Amaryllis i utroligt mange farver, stribede, melerede, fersken, rosa, dybtrøde, lillarøde og brunrøde, og de ser fantastiske ud sammen. De eneste, jeg har det svært med, er den almindeligste orangerøde, men man bliver nu mere tolerant, når der står en 3–4 stykker og blomster mod ruden i det allersomsureste vintervejr. Og sådan bliver det ved, løgene sætter sideløg, men først når de er ved at sprænge potten, sætter man dem over i flere potter, de kan ikke særligt godt lide at blive forstyrret.
 
Den har tykke, båndforme­de, 5-7 cm brede og 60--80 cm lange blade. Et veludviklet løg kan en gang om året give et eller to kraftige blom­sterskafter med 4, en gang imellem 6, tragtformede blomster, som kan være op til 25 cm i diameter. Farverne varierer fra hvid til mange forskellige røde nuancer. 
 
Amaryllis findes i mange farver, såvel ensfarvede, f.eks. røde, lyserøde og hvide, som her, stribede i rødt og hvidt.
Reviews