BOOK: DANMARKS ÆLDSTE KOGEBOG

Gunvor Maria Juul tager dig med denne bog på en kulinarisk oplevelse tilbage til år 1616 med en læsbar og forklarende udgave af DANMARKS ÆLDSTE KOGEBOG.

DANMARKS ÆLDSTE KOGEBOG foreligger her for første gang i en læsbar udgave med forklaringer om de enkelte opskrifter, råvarer, mv. Et lille mysterium om bogens oprindelse har givet forfatteren Gunvor Maria Juul søvnløse nætter og det kan der læses mere om i bogen.

DANMARKS ÆLDSTE KOGEBOG kan læses for sjov eller opskrifterne kan anvendes og danne baggrund for en temaaften med 1600-tallets madretter. For at understøtte stemningen fra 1600-tallet er der tilføjet afsnit om tidens borddækning, køkkenindretning, råvarer, madlavning, mode, musik, blomsterdekorationer og valg af porcelæn

Indbundet, 196 sider. 

198,00 DKK  Incl. VAT
( 158,40 DKK  Excl. VAT )
Model: 9788793159204
Beskrivelse

DANMARKS ÆLDSTE KOGEBOG er den ældste trykte kogebog på dansk. Den er oprindelig i lommeformat og rummer 100 afsnit, hvoraf langt de fleste er enkeltopskrifter, men der er også praktiske vejledninger om bagning, brygning, brændevinsbrænding, eddikebrygning og køkkenhygiejne.

I 1600-tallet var det danske køkken ikke noget, man kunne prale med i det store udland. Finere madlavning var tysk, italiensk eller fransk og opskrifterne i denne første dansk-sprogede kogebog er da også oversat fra tysk. Nogle af opskrifterne kan vi nikke genkendende til, f.eks. de syltede rødbeder, øllebrød og æbleskiver. Andre opskrifter har overlevet i ændrede udgaver. F.eks. er "høns med pomeranser" i dag erstattet af klassikeren "and á l'orange" og den legerede persillesuppe (vandsuppe) er med tiden blevet reduceret til persillesovs til det stegte flæsk. Men der er også overraskende opskrifter på eksotiske krydrede sovser, hvid gløgg og meget mere.

Forfatteren Gunvor Maria Juul har læst videnskabshistorie og botanik på Århus Universitet, arbejdet på videnskabshistorisk Museum, Medicinhistorisk Museum og Steno Museet, bl.a. med anlægning af Steno Museets Smid-have og medvirket til udstillingen "Mad til mennesker". Er foredragsholder, kursusholder og rundviser indenfor disse emner.

Gunvor Maria Juul er medskribent på Lene Tvedegaards bøger "Krydderurter - bogen for urteelskere", "Smagen af chili", "Den nye røde om tomater" samt "Smagen af tomat". 

Reviews