BOG: SPISELIGE VILDE PLANTER 2. udgave

Ville du også ønske, at "ukrudtet" blev brugbart?

I denne bog kan man læse om en række vilde planter, der nemt kan samles og anvendes i madlavningen. Nogle er mere velkendte og velsmagende end andre, men oplevelsen ved at samle dem i naturen og efterfølgende bruge dem i diverse retter er helt suveræn. Det giver skovturen indhold, og sanserne skærpes for at finde bestemte planter på turen.

I denne 2. udgave er tilføjet Fødevarestyrelsens bemærkninger til nogle af planterne samt et lille leksikon over de indholdstoffer, man skal være opmærksom på. 

Forfatter Anemette Olesen giver i bogen en guide til, hvordan du indarbejder vilde planter i madlavningen - fra serien af de små hvide bøger med stort indhold.

Indbundet, 96 sider. 

99,00 DKK  m/Moms
( 79,20 DKK  u/Moms )
Model/varenr.: 9788793159495
Beskrivelse

 

Anemette Olesen har gennem mange år samlet og brugt vilde planter i sine retter. Hun er kendt for alle sine bøger (over 50) om krydderurter, spiselige blomster, duftende urter, gamle lægeplanter mv. samt for utallige kurser om vilde planter og madlavning.

Mange af naturens planter kan spises, og det er spændende og inspirerende at finde, indsamle og anvende dem i forskellige madretter. En tur i forårsskoven kan kombineres med indsamling af ramsløg, brændenælde, døvnælde, martsviol, skovmærke, skovsyre og sødskærm. Og på en forårstur til stranden kan man plukke strandarve, strandkål, strandvejbred og strandsennep. Alle planter er velegnede til brug i køkkenet. 

Der er virkelig mange muligheder, men det er vigtigt at kende de planter, man kan spise og hvilke, der er giftige. Derfor bringer denne bog vellignende tegninger af alle de planter, der anbefales til spisning. Der er selvfølgelig endnu flere vilde planter, der kan spises, men dem, vi har med i denne bog, er specielt gode og lette at kende. 

Tegningerne af de mange planter er udført af botanisk tegner Kirsten Tind.

Reviews